SEO | Alternativ Behandling
Bedste Råd

cookie-privatlivspolitikCookie-privatlivspolitik
bedsteraad.dk

Forum - brugernes egne bedste råd, tips og tricks

Stop Spam Harvesters, Join Project Honey Pot Stop Spambots - bedsteraad.dk


Forum  >  SEO  >  SEO tips Juni måned - Optimer din hjemmesides hastighed og lad os gøre internettet hurtigere

Vi læser, skriver og chatter, søger information, ser billeder, high definition video og spiller på internettet som aldrig før. Hvad vi syntes er sjovt og spændende er på internettet. Med udbredelsen af de sociale medier og web 2 er internettet også en vigtig del af vores sociale netværk og omgang med andre mennesker. Ja den generation der er vokset op med internettet og mobiltelefonen kalder vi i dag de IT-indfødte. De IT-indfødte har gode sociale kompetencer, sociale relationer og en helt anden tilgang til IKT (Informations- og Kommunikations Teknologi) på skolerne og arbejdspladserne, og stiller større krav, også til hastigheden på internettet.

De sidste mange år er der sket meget med internettet både hvad angår hastighed, pris og stabilitet. Da jeg første gang gik på internettet var det med et 19.2 KBaud modem på en telefonlinie til København. Prisen for at være på internettet var 1 kr. pr. minut dertil kom minutprisen for telefonen til København på 70 øre. Stabiliteten på internettet var ikke særlig god dengang, der kunne være flere dage hvor internettet slet ikke virkede eller hastigheden var alt for lavt, selv med et 19,2 KBaud modem. Så der er sket meget. Men jeg tror vi kun står ved starten af hvad der er mulig, og hvad vi vil se af hastighed på internettet, da internettet er ved at blive en platform for vores tid.

Hvad har dette så med søgemaskineoptimering (SEO) at gøre ? Jo google er begyndt at ranke søgeresultaterne efter din hjemmesides hastighed. Jo hurtigere websiden downloader jo mere sandsynlig er det at brugerne bliver på websiden og får en positiv oplevelse. Du bliver jo heller ikke hængende hvis en hjemmeside er 2-3 sekunder om at svare. Hastigheden på hjemmesiden er simpelthen for langsom. Så derfor er det vigtigt at din hjemmeside er optimeret, så hastigheden er i top.

At gøre internettet hurtigere er en stor udfordring som involvere mange interessenter og dermed også dig som ejer af et websted. Udfordringerne består i bedst praksis omkring udvikling og design af websider og noget teknisk know how om hvad der kan gøre en hjemmesideside hurtigere. Der er mange parameter man kan skrue på for at ens webside bliver hurtigere og dem kommer vi ind på i andre artikler. I denne artikel vil jeg skrive om søgemaskineoptimering (SEO) med billeder og hvordan du optimere billeder så download hastigheden på din hjemmeside bliver hurtigere.

Alle vil have billeder på deres webside, et billede siger mere end 1000 ord, så det er et godt sted at starte optimeringen af ens hjemmeside med hensyn til download hastighed.
For at beskære, reducere og komprimere billeder skal du have et billedbehandlingsprogram der kan dette.

Hastighedsoptimering af din hjemmeside er også søgemaskineoptimering (SEO).
Hvilket Billedformat skal jeg vælge ?


Først skal vi kigge på hvilken billedformat dit billede skal have. Er det et fotografi hvor der er mange farver og detaljer er et jpg billede (16 millioner farver) det bedste valg. Er det simpel grafik, sort og hvid foto, skitser eller logo vil det være gif (256 farver) hvis du skal bruge animation ellers er det png (16 millioner farver) der vil give den mindste filstørrelse. Png format vil typisk give 5-25 % mindre filstørrelse end gif.

Herefter skal vi kigge på størrelsen af dit billede der hvor du vil have billedet placeret på din hjemmeside. Beskær billedet som du ønsker det og reducer derefter billedet til den størrelse billedet skal have på websiden. Brug aldrig With og high i <img..> tag på websiden til at reducerer billedet, men brug <img..> tag til at angive den størrelse du har gemt billedet i når du har beskåret, reduceret og komprimeret billedet. Dette fortæller browseren hvor stort dit billede er og den afsætter den angivne plads til billedet og fortsætter med at downloade din webside.

Jpg billede
I et billedbehandlingsprogram kan du som regel også sætte hvor meget et jpg billede skal komprimeres. Til visning af et billede på skærmen kan du sagtens komprimerer billedet til 60-70 %.
Vær opmærksom på at når du komprimere så meget, vil kvalitet forringelsen komme til udtryk når du printer dit billede fra hjemmesiden. Så giver du brugerne denne mulighed, må du linke til en anden jpg fil der ikke er komprimeret så meget, for at brugeren får et ordentligt print.


Gif billede
I et billedbehandlingsprogram kan du som regel sætte hvor mange farver der skal være i gif billedet.
I stedet for 256 farver kan du vælge 16 farver, og så sammenligne med png billedets filstørrelse for at se hvilken fil størrelse der er mindst.

Png billede
Png billedet er det nyeste medlem i billedformaterne og den har en bedre komprimering og bedre transparency af billedet end gif, men understøtter ikke animation. Så skal du bruge animation er det gif billede du skal bruge ellers vælg den laveste filstørrelse som i langt de fleste tilfælde vil være png.

Du kan lave en hastighedstest og få prioriterede forslag til ændringer på din hjemmeside, både for almindelige desktop computere samt mobil telefoner, for at øge hastigheden på websiden. Page Speed Online på http://pagespeed.googlelabs.com/

Søgemaskineoptimering af billeder.
Når du nu har valgt det rigtige billedformat, beskåret, reduceret og komprimeret dine billeder kan du jo lige så godt fortsætte søgemaskineoptimeringen (SEO) for at få dine billeder til at ligge nummer 1 på søgemaskinerne når der søges på billeder. Dette kan nemt give mere trafik til din hjemmeside og er generelt nemt da der ikke er så stor konkurrence på billedsøgning.

Filnavne til dine billeder.
Vælg et filnavn hvor dit søgeord for billedet indgår. Hvis flere ord så indsæt bindestreg ”-” mellem ordene. Hold filnavnene korte (1-4 ord) men sigende med dine søgeord. Har du flere billeder med samme kategori så kald dem ”-1”, ”-2”.

Billede størrelse
Hold størrelsen på dine billeder større end 100x100 og mindre end 1200x1200.

ALT attributten
ALT attributten er ment som en tekst der bliver vist hvis billedet ikke kan vises. TITLE attributten er beregnet til ”on-mouse-over” effekt hvor teksten bliver vist for brugeren når musen føres over billedet.
Brug ALT attributten til en kort beskrivelse af billedet med dine vigtigste søgeord først som i almindelig søgemaskineoptimering (SEO) uden at overdrive dette.

TITLE attributten
Brug TITLE attributten til en beskrivende tekst til brugeren om hvad billedet forestiller og gerne med dine søgeord.

Headings (H1..H6 tag) eller fremhævet skrift
Brug headings eller fremhævet tekst med dine søgeord lige ovenover eller nær dit billede. Dette skulle gerne give søgemaskinerne et indtryk af du syntes billedet er vigtigt.

Så dit img tag kommer til at ligne denne:
<img src="image/dinfil.png" alt="SEO tekst med søgeord" title=”SEO tekst med søgeord"
width="256" height="208" />
Leif
6/15/2011 5:16:19 PM
Hastighedsoptimering af hjemmeside – basis og avanceret billedoptimering

Fandt lige en billig løsning til avanceret billedoptimering på ens hjemmeside uden man skal investerer i et billedbehandlingsprogram.

Har du installeret plugin modulet firebug (gratis modul) i internet browseren firefox (gratis program) for at teste hjemmesidens hastighed (page speed), får du GRATIS avanceret optimering af dine billeder med hensyn til komprimering af filer, fjernelse af bemærkninger og tilpasning af farver i jpg og png billeder. Når firebug har udført en performance hastigheds analyse gemmes de optimerede filer i et arbejdskatalog på din computer (c:\bruger\brugernavn\AppData\Local\Temp\page-speed\xxx.file), godt nok med et 15 cifret nummer bagefter, men disse kan jo slettes og så har du et hastighedsoptimeret billede lige til at sætte ind på din hjemmeside. Det samme gælder for CSS og scripts filer.
Du får ikke gif billedfiler forærende i firebug, men har du ikke animerede billeder, så er png billeder også et bedre valg i langt de fleste tilfælde.

Så det eneste forberedende arbejde der skal laves er basis optimering af billedet der skal beskæres og tilpasses i mål og bagefter gemmes i jpg eller png, så det passer til hjemmesiden og dette kan laves i windows standard programmet Paint.
HUSK: hastighedsoptimering af hjemmeside er også søgemaskineoptimering.
azaKise
4/1/2016 10:22:53 PM
http://google.com

2 items total
Skriv nyt svar
Forfatter*
Svar*
Skriv koden som du ser på billedet*
Ny kode

Share Bedste Råd på sociale medier:

 


Andre artikler: Vild med dans 2015     VM i 10 danse gik til Danmark i 2013     Astrologi og horoskoper



Forum